VELKOMMEN TIL SPIREN

Spiren er Sct. Joseph Søstrenes Skoles Fritidsordning.

Spiren fik sit navn engang i 1990'erne. Navnet henviser til den lille spire på skolens logo. Spirens historie går helt tilbage til midten af 1970'erne, hvor der blev mulighed for pasning efter skoletid, i første omgang på selve skolen og senere rykkede Spiren ind i det gamle nonnehus.

Spiren består i dag af 10 faste medarbejdere, som drager omsorg for ca. 180 børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Hver klasse er tilknyttet en skolepædagog, som også har timer i skolen. Man er altid velkommen til at kontakte disse voksne eller andet personalet hvis man har spørgsmål eller brug for en lille snak.

I august 2010 blev vores indskolingshus indviet. Huset består af SFO samt 0.-2. klasses lokaler, som vi deler med skolen. Det nye indskolingshus rummer desuden skolens sløjdlokale og skolekøkken.

Aktivitetshuset er åbent for alle. Her finder du vores café, der kan spilles brætspil eller drikkes en kop te.

Hverdagen i Spiren

Spiren åbner for modtagelse af børn kl. 7.30, hvor de hygger sig inden de skal møde i klasserne.

Vi tilbyder en bred vifte af spændende aktiviteter og værksteder såsom træværksted, krea, kor, rollespil, bevægelse og sport som børnene frivilligt kan deltage i, og som samtidig styrker deres kreative og fysiske evner.

Hele året rundt bestræber vi os på at være ude så meget som muligt med bål og fælleslege.

I tilfælde af dårligt vejr benytter vi gymnastiksalen til boldlege eller lign.

Hver dag mellem kl. 14 og 15 tilbereder vi sammen med børnene et let måltid.

Børnene skiftes til at være ”café-tjenere”, som hjælper til med indkøb, tilberedning, servering og oprydning.

 

Året i Spiren

Vi byder de nye børn velkommen med morgenmad og spireløb i starten af august. Det er en god lejlighed til at vi alle kan få hilst på hinanden, og for børnene at se deres nye omgivelser.

I oktober holder vi Halloweenfest.

Til jul holder vi klippe/klistre-dag med gløgg og juleknas for hele familien.

Fastelavn fejrer vi sammen med skolen ved at slå katten af tønden.

I maj måned holder vi årets musikfest "Spire Awards", hvor forældre og bedsteforældre er inviteret. 

Året afsluttes med en hyggeaften for 3. klasserne i slutningen af juni måned.

Åbningstider:
På skoledage er åbningstiden 7.30 - 8.00 Samt kl. 13 - 17.
Fredag lukker vi kl. 16.30

I ferier har vi åbent mellem 7.30 -17.00
Fredag lukker vi kl. 16.30

Vi holder lukket mellem jul og nytår, i påsken, samt fredagen efter Kr. Himmelfartsdag, og 3 uger i sommerferien (juli måned).

Priser:
Betaling månedligt i 11 mdr:   KR 1.275,- pr. barn
Andet og følgende barn:         KR 995,- pr. barn

Adresse og telefon:
Spiren
Sct. Joseph Søstrenes skole
Skovgårdsvej 11 og Skovkrogen 21
2920 Charlottenlund

Telefon: 39641873
aktivitetshus: 51281873

Leder:
Karen Kloch Møller
[email protected]