Ansøgning om optagelse i 0. klasse

Der er meget stor søgning til at starte i vores 0. klasser. Vi anbefaler derfor at man opskriver sit barn så hurtigt som muligt. Opskrives barnet før det fylder et år, kan vi som udgangspunkt garantere en plads.

Først kontaktes kontoret enten på hovednummeret 39641282 eller på emailadressen [email protected] for at booke en optagelsessamtale med skolens ledelse. Efter samtalen, som varer ca. 1 time, får man udleveret en indskrivningsblanket.

Det koster KR. 1.720,- at få skrevet sit barn op på skolen. Beløbet betales uanset, om man er garanteret en plads, eller om man ønsker at komme på venteliste.

Man er altid velkommen til at kontakte skolens kontor for at få en status på ventelisten.

Ansøgning om plads ved skoleskift

Ønsker I en plads til jeres skolebarn, som går på en anden skole, skal I kontakte skolens kontor på emailadressen [email protected].

Emailen kan indeholde en kort beskrivelse af jeres barn og barnets skolegang og årsagen til ønsket om skoleskift.

Skolen vil herefter forsøge at finde en plads eller opskrive barnet på vores venteliste. Så snart vi kan tilbyde en plads, vil hjemmet blive indkaldt til en optagelsessamtale med skolens ledelse.

Man er altid velkommen til at kontakte skolens kontor pr. mail eller på 39641282 for at få en status på ventelisten.